Gik en tur rundt i byen for at se om noget var forandret.
Skulle selvfølgelig også en tur i markedshallen og købe lidt stærkt paprika.
Tog gågaden hjem hvor jeg slappede af med en fadøl.
Sidst på eftermiddagen gik det så til vinfestival. Jeg gik igennem tunnelen og så op ad flere tusinde trappetrin 🥵

Fik købt en rosé til at starte med.

Tog bussen hjem og spiste på en restaurant 'hjemme' selvom der er masser af madboder på festivalen.
Vel ankommet til Billund forlader vi nu Vikingeland til Budapest; kun 20 minutter forsinket.
Da vi var under landing i Budapest gasser piloten pludseligt op og stikker næsen lige i skyen. Efter 5 minutters flyvning fortæller kaptajnen så, at vi afbrød landingen, da der var et andet fly på landingsbanen!
Jeg troede faktisk, at det var flylederen, der holdt øje med landingsbanen; men måske havde han spist dårlige rejer i går og var forhindret 🥴. Jeg var bare glad for, at det ikke var mørkt og tåget, for så havde piloten nok ikke set flyet.
Ved vinduet sad en ung pige og hun brød fuldstændig sammen da flyet drejede 90 grader på siden og der samtidig var turbulens. Både jeg og pigen i midten forsøgte at trøste hende, og da vi var nede var hun ok igen.
Efter at have købt ind til morgenmad gik det ud i byen. Her mødte jeg den talende dør.
Efter at have gået lidt rundt for at se hvad der var ændret siden sidst jeg var her, gik jeg ind på en ruinbar.

Sluttelig fandt jeg en restaurant hvor jeg fik- ja selvfølgelig: Ungarsk gullasch. Det er standard første dag.
Færgen sejlede 7:10 i sol og ankom til Skiathos 8:50 i øsende regn, og da vi skulle gå ca 600 m blev vi gennemblødt.

Tørrede dog i bus og lufthavn og er nu ankommet til København i strålende sol og venter på toget. En del af resten af vejen hjem foregår med togbus, så det er et værre bøvl i dag.
Tak for denne gang.
Da jeg igen stødte på de rød/hvide afmærkninger, besluttede jeg at prøve at følge dem.

Det var ikke lige en tur for rollatorfolket.

Det blæste en smule, men der var lovet torden og regn, men ingen af delene kom - bare sol hele dagen.

Og hvad er smukkere end roser i Danmarks farver.
Tilbage på havnen besluttede jeg at undersøge en gammel ruin, som jeg har kigget på hele ugen.

Med den stejle vej forstår jeg godt hvorfor bygningen er forladt.

Hvad gør man når man har besluttet at lave en elledning, og at der så står et hus midt på linjen?
Man forhøjer da bare pælene, og kører hen over huset.

Artiskokkerne vokser vildt flere steder.

Mødte også hr edderkop eller måske fruen.
Kom forbi en hønsegård hvor høns og kalkuner gik og hyggede sammen under oliventræer og figen.

Der findes officielle vandreruter og disse er afmærket med rødt og hvidt. Nogle steder er mærker tæt på hinanden og andre steder er der langt imellem. Jeg har aldrig fundet ud af hvordan man bruger dem, og elektronisk kort har jeg heller ikke fundet, så jeg går bare min egen vej.
Turen gik ud i den vilde natur.
Her var stille med masser af dufter fra fyrretræ og vilde blomster.
Mødte kun et par på scooter ellers havde jeg skoven for mig selv.

Midt i ingenting stod så denne sag. Kun nummerpladen kunne bruges.

Hjemme igen stødte jeg på dette. Kunst eller skrammel - bestem selv.

Og nu ud og få noget aftensmad.

Kom også ned til en strand via en almindelig vej, men undlod dog at gå i vandet.

Fortsatte videre ud i verden, og gik og nød lugten af fyrretræ og udsigten over det blanke vand. Efter 8 km gik det hjemad igen med et stop hos en bager.
Efter et hvil, lidt kage, lidt læsning og et bad gik turen til havnen for at få lidt aftensmad.
Fandt en restaurant med god udsigt.

Kom forbi dette skilt, så disse huse måtte jeg da se (huse bygget i træerne). Jeg blev dog noget skuffet, efter at ha slidt mig op ad en stejl vej, og så at det blot var en villa som havde navnet som vist på skiltet.
Ville også en tur til stranden.

Men da jeg så vejen derned opgav jeg. Dels ville jeg nok være gledet på vej ned og dels skulle jeg også op igen. Det kunne nok have taget pusten fra mig.
Gik istedet videre ud i naturen og kom forbi dette ene fyrretræ på toppen, som havde overlevet skovbranden.

Sluttede med en tur om havnen, hvor vandet er så rent så man kan se fiskene svømme.

Under vejs op pustede og stønnede jeg og tænkte samtidig på cykelrytterne der ville have kørt 30 km i timen og efter at have kørt 200 km.
Der var stille her i byen men jeg fik dog købt lidt til barnebarnet.

På gaden var der indstøbt en del glade ansigter.
En lille hyggelig by.
På vej hjem kom jeg forbi storskrald.

Det kunne godt genbruges og hvis ikke det havde været så langt havde jeg taget en af solsengene med hjem.
Dagen sluttede med en 6. plads til Sønderjyske .

Det er så første gang hvor der ikke er en lufthavn på den ø, jeg holder ferie på. Det lange ophold på Skiathos var både godt og dårligt. Godt fordi vi fik muligheden for at gå rundt og se den hyggelige by, få lidt frokost mm, og dårligt fordi det havde været en lang dag, så jeg trængte mest til at ligge lidt ned.

Efter et stop på Skopelos ankom vi til Alonissos og selvom der kun er 250 m fra havnen til hotellet, så blev vi kørt i en minibus uden venten, så det var en glædelig overraskelse.
Indkvartering gik også smertefrit. Ingen indskrivning, pasvisning eller lignende - blev vist til værelset og fik nøglen. Pæn og ren lejlighed med fin balkon.

Efter udpakning og en tur i supermarkedet for at købe vand og lidt til morgenmad, gik turen til havnen for at få den sædvanlige Stifado. Det er blevet en tradition, at jeg skal have Stifado første dag.
Flyet kom afsted til tiden men er også altid kold. Denne var dog værre end på udrejsen. Ellers forløb turen fint. Vi havde midtersæde fri, så vi generede ikke hinanden.

Ankom til tiden og nåede også første togafgang. Og da toget også var præcis nåede jeg også busserne. Forlod sol og varme

og kom hjem til is og kulde, og så er ringen ligesom sluttet.
Derfor blev dagen heller ikke som planlagt, hvilket var at tage på indkøbstur og få brugt de sidste penge.
Istedet er det blevet til en hjemmedag, dog med en afstikker til den gode bager, så kaffe og bog kunne krydres med noget bagværk.

Undervejs hertil sagde jeg også farvel til denne faste beboer.
Jeg bliver hentet kl 19 og flyver 6 min over midnat. Lander efter planen 06:20 hvilket giver en flyvetid på 12:15.
Og så er der regional valg her, og det varer nok ikke længe før vi også kan se valgplakater derhjemme.

Kom forbi flere busstop men valgte at fortsætte på gåben.
På den sidste halvdel af turen fandt jeg ind på en sti, hvor der var helt stille og ingen bilos.

Her var også et stort sportscenter med haller for forskellige sportsgrene.

Tilslut kom jeg til centeret hvor jeg straks gik på jagt, og fandt, et stort glas friskpresset juice.
Tog metroen på vej hjem. Det var for varmt at gå.
Kom igennem Chinatown.

Gik ind i en sidegade og så var der marked. I alle retninger. Jeg gik og gik og det blev ved; og da jeg endelig kom til en trafikeret vej, gik over, så fortsatte det på anden side. Jeg gik mindst 1 km med salgsboder på hver side, og jeg startede ikke ved begyndelsen og gik kun lige ud. Sidegaderne var jeg slet ikke i. Her var simpelthen alt hvad hjertet ikke kan begære.
Ude igen fortsatte salgsboder på vejen.
Ja, tænk at de spiser det. Fisk der har ligget i 34 grader i bilos en hel dag. Bon appetit

Sluttelig kom jeg til blomstermarkedet, som også strakte sig i de tilstødende gader.


Her var både rigtige blomster og kunstige.
På hjemvejen kom jeg forbi en bagerforretning med meget lækre bagværk. Det var en gadebutik lige ud til fortovet. Købte en lille sag med hjem til kaffen. 
Smagte fantastisk og så kostede den kun 20% af min Apfelstrudel. Om lidt går det så ud for at få noget aftensmad. Måske en wienerschnitzel på en irsk pub, som jeg er kommet forbi et par gange. Thaimad er godt - men alt med måde.
Det fortrød jeg ikke. Her var meget rent og alle muskler pånær på midten blev bearbejdet og så fik jeg også hovedmassage. Det har jeg aldrig prøvet før.

Havde besluttet at tage et dinnercruise. 2 timer med fri mad og øl.
Udmærket tur. Der var sang og dans, mad og drikke og godt vejr.
Da vi kom i land tog jeg en tur i pariserhjulet.
Som senior fik jeg selvfølgelig rabat, men måtte dog vise kopi af pas.

Desværre var vinduerne beskidte, så de gode billeder jeg tog, blev ikke så gode alligevel. Vi fik 5 hele ture rundt.
Da jeg tog hjem tog jeg bussen halvvejs.
Sluttede med et glas rødvin på hotellet.

Mødte ingen Budda men et alter. Købte et dagskort til expresbåden, der sejler frem og tilbage på floden.
Startede med at tage til endestationen og så stå af på næsten alle stop på vej hjem. Billeder fra turiststederne kan findes på nettet i bedre kvalitet end mine, så de vises ikke her.
Nogle steder, som paladset, var der ikke til at sparke sig frem, så det blev et hurtigt besøg.
Thailand er meget kongetro og man skal under ingen omstændigheder sige, gøre noget dårligt om den royale familie, for så havner man et sted, man ikke kommer væk fra. Selv pengene skal behandles respektfuldt ellers gives der stor straf (kongen er jo afbildet).
Derfor var det heller ikke forbavsende, at han hang der på en stor bygning.
Floden bruges til andet end turister.
Sluttede på anden endestation med en kold øl, og tog bussen hjem derfra. Ifølge Googlemaps så ville busturen tage 7 minutter længere end på gåben; og det kom til at passe pga trafikken. På hver bus har man en chauffør og en konduktør, der sælger billetter, så der mangler ikke arbejdskraft her i landet.

Efter noget aftensmad købte jeg en Apfelstrudel med hjem til aftenkaffen - mums den var god.
Jeg er noget kvæstet i dag pga 7 timers bustur med aircondition i går, det kan jeg ikke klare; så næsen har løbet hele dagen.
Startede med et besøg på kirkegården hvor der ligger englændere, australiere og hollændere.
Derefter besøg på museet som ligger lige ved siden af.

Så gik turen til Broen over Kwai (eller Kwer som den hedder på Thailandsk). Broen er genopbygget 2 gange, og der kører 20 tog over den om dagen. Turen med tog fra Bangkok tager 4 timer.
Den oprindelige bro blev bombet og resterne af den kan ses på museet.

Vi kørte derefter i 20 min og ventede på et almindeligt tog (det på videoen er et turistog som man skal bestille plads på).
Vi kørte i 15 min og kom så til 'træbroen' som vises nedenfor.
Efter 45 min togtur var der tid til frokost. Så var kl også blevet 1 og alle var sultne, da det var begrænset hvad vi havde fået til morgenmad.
Efter en god frokost fortsatte vi med minibus til Hellfire Pass. Det er stedet hvor fangerne skulle få jernbanen igennem et bjerg. Måden de gjorde det på var at en havde en kile og en en stor hammer, og så var det bare i gang indtil de kunne få dynamit i hullet. Fangerne arbejde 18 timer i døgnet og fik en lille skål ris og en lille 'skidtfisk'. Der var mere ben end fisk fortalte en overlevende.

Vi besøgte først museet og gik derefter turen hvor 'nedbrydningen' skete.
Slutteligt gik det hjemad. Vi var en lille gruppe på 6. 2 fra Tyskland, 3 fra Holland og så lille jeg. Var tilbage på hotellet kl 20.
Besøgte er par shoppingcentre og et var så stort, så man kan gå der en hel dag, og alligevel kun have set halvdelen. Udenfor var der boder med både mad og 'ting'.

Kunne også få et par briller, som var printet i Danmark. Tog et lille hvil mens jeg kiggede på kaninen??

Gik derefter tur i Lumpini Park, hvor jeg mødte fru Verán (manden lå lidt ved siden af i skyggen og var 1,5 gange så stor).

Dejligt at komme væk fra trafikstøjen og ind hvor der var helt stille - og dog!

Manden på billedet var blevet anholdt og skreg vældigt op. Han var tilsyneladende ikke enig i, at han skulle anholdes.
Efter at have rundet hotellet fandt jeg et natmarked hvor jeg fik noget mad.
Mens jeg stod og ventede på min smoothie blev jeg kontaktet at en meget gammel og skinny kone. Hun syntes nok at jeg lugtede, for hun tilbød at jeg kunne komme i bad sammen med nogle unge piger, og viste mig et foto hvor 6 piger sad i et skumbadekar. Men da jeg lige havde været i bad syntes jeg nok, at jeg kunne være bekendt at afslå. Det har nok været min deo hun ikke kendte.

På vej med min mango kom jeg forbi noget livemusik og satte mig på trappen og lyttede. Kom til at filosofere over hvad man får lavet på en Gayclinic. Er det udblokning eller det omvendte. The answer is blowin in the wind.
Undervejs dertil var der butikker som man kunne lægge til ved og købe hvad de nu solgte.
Da vi stod af båden havde vi 1,5 timer til at købe frokost, souvenir mm.

Jeg købte en hjemmelavet kokosis der smagte himmelsk. Blev serveret i en kokosnød hvor kokosen var skåret i strimler så både is og kokosnød kunne spises - og så kun til 60 penge (13 kr)i et turistområde.
Herefter gik det videre til Trainmarked. Her kører toget direkte igennem markedet og når toget kommer, så slår de deres udhæng ind og flytter sig fra skinnerne.

Efter at have gået igennem dette gedemarked gik jeg 50 meter til venstre, drejede om et hjørne og så var jeg i et fødevaremarked for lokale. Alt var skrevet på thai og jeg var den eneste turist.
Sluttelig steg vi ombord på toget og kørte i ca 40 minutter, hvor vi så hoppede på vores bus igen og kørte tilbage til Bangkok.
Vi sluttede på MBK shopping mal, hvor jeg så spiste aftensmad inden gik hjem til fods.
OBS: Vi mistede 2 tyske damer på toget. De kom ikke af og tlf nr de havde opgivet passede ikke. Så de har nok noget at fortælle når de kommer hjem.
Herefter gik turen til floden.
Kom forbi dagens Buddha.

Ved flodbredden var der tid til en kølig øl på den dyreste restaurant; 300 penge for en halv fadøl. 20 meter derfra kostede den 100; men hvad, så får personalet forhåbentlig en ordentlig løn.
På vej hjem kom jeg forbi denne bygning med altaner. Det ligner Mette Blomsterbergs sprøjtearbejde.

Afrejsen forløb smertefrit. Baggagedrop var åbent 3 timer før afgang, så jeg kom hurtigt af med kufferten. Vi blev dog en del forsinket i afgang men hentede noget på turen, så slutresultatet blev 20 minutter. Fløj for første gang med Thaiair, og det var ok, men heller ikke mere.
Indrejse var en langsommelig affære. Fingeraftryk af alle 10 fingre, billede uden briller og gennemgang af pas, boardingkort og TDAC. Men det gode var, at kufferten var lige til at tage, da jeg nåede derfrem. Vognen blev også hurtigt fundet og så afsted mod hotellet.
Kø, kø og kø. Det tog 2 timer at komme ind på hotellet. Aldrig har jeg oplevet så megen kø og så lang, og så brugte vi selvfølgelig betalingsvejene.
Da jeg kom frem ved 10 tiden var værelset ikke klart (indcheck kl 14), så det blev til solseng ved poolen. Rigtig rart at kunne ligge ned efter så mange timers transport.
Jeg bor her i en One Bedroom Deluxe suite på 55 kvm. Nu er jeg kommet på plads og skal ud at have en kombineret sen frokost/tidlig aftensmad. Vi er 6 timer foran og første dag gælder det om at trække sengetiden til 8-9, så man kan komme i den nye tidszone hurtigt. Ifølge Vejr så bliver temperaturen mellem 33 og 36 grader i den tid jeg er her.
12.04.2027 - 27.04.2027
08.09.2026 - 12.09.2026
16.05.2026 - 23.05.2026
27.01.2026 - 07.02.2026
15.12.2025 - 19.12.2025
18.08.2025 - 21.08.2025
30.05.2025 - 06.06.2025
26.04.2025 - 04.05.2025
02.02.2025 - 09.02.2025
24.05.2024 - 31.05.2024
09.05.2024 - 16.05.2024
09.12.2023 - 16.12.2023
11.07.2023 - 16.07.2023
06.05.2023 - 13.05.2023
29.01.2023 - 14.02.2023
17.12.2022 - 22.12.2022
02.10.2022 - 10.10.2022
08.08.2022 - 25.08.2022
29.05.2022 - 05.06.2022
29.04.2022 - 07.05.2022
12.09.2021 - 19.09.2021
02.09.2021 - 07.09.2021
08.09.2020 - 12.09.2020
31.01.2020 - 16.02.2020
19.10.2019 - 24.10.2019
24.08.2019 - 31.08.2019
03.04.2019 - 17.04.2019
22.12.2018 - 29.12.2018
06.09.2018 - 11.09.2018
19.08.2018 - 26.08.2018
09.04.2018 - 24.04.2018
23.02.2018 - 02.03.2018